Hjem     Familien     CV     Nyheder     Info     Navigation        




  




  
  Tilbage


 

 
  
Grotten i den hellige skov 07.12.03


Soendag morgen ved morgenbordet sidder Caja og laeser lidt fra bogen "Perler i Provence"  for at finde ud af hvad vi skulle faa soendagen til at gaa med. Pludselig falder hun over en noget som hedder "Grotten i den hellige skov"

Aabenbart bor vi stort set midt i noget af det helligeste omraade i verden, hvor den hellige Maria Magdalena har boet og er begravet. Det maate vi ud og se lidt naermere paa. Familien ind i bilen og ud i skoven....


Det kig ikke langt tid foer vi var fremme ved maalet og rigtig nok; mindsandten om det ikke var en hellig skovsti op til den "beroemte" grotte. Ud med barnevognen og afsted det gik, det kunne da ikke vaere saa slemt. Stien startede stejlt op ad bakke, men det kunne jo ikke blive ved.


Far skubbede stolt barnevognen op ad bakke og vi blev da hilst fra mange meget undrende folk der var paa vej ad bakken som oenskede god tur og held og lykke. Jeg maa nok indroemme at efter 40 minutters uafbrudt skubben op ad bakke begyndte jeg at forstaa de mange hindt vi fik i starten af turen.

Ca. lidt over halvvejs blev der gjort stop ved den hellige kilde Nans..


Hvor familien fik drukket lidt helligt vand og fyldt sukkerdepoterne op igen til resten af turen.


Gad vide om Maria Magdalena ogsaa har drukket af denne kilde?


Nu kunne det ikke vaere langt igen og rigtig nok ca. 10 minutter senere kunne klosteret ses hvor den hellige grotte befandt sig.


Til dem som ikke ved det, er Maria Magdalena den person som skulle have set Jesus genopstaa fra de doede. Sammen med Marias soester og en masser andre, herunder blandt andet martyren Maximin (heraf bynavnet hvor vi bor - Saint Maximin) er de flygtet fra Palaestina og ifoelge savnet har hun boet 30 aar i Grotten, hvorefter hun tog til Saint Maximin, hvor hun doede og blev begravet.

Jeg ville have taget et billede af selve grotten, men da far hev kameraet frem kom der samtidig en mand ind i grotten som kastede sig paa gulvet og begyndte straks at bede. Stedet er aabenbart meeeeget hellig for nogen, sa jeg taenkte at jeg hellere maatte lade dem bede i fred og pakkede kammeraet ned i lommen igen. En spaendende oplevelse og en utrolig smuk tur igennem den hellige skov. Emilie gik selv hele vejen og Sophie sov selvfoelge trykt hele vejen...

 

                                                 

                                                   Copyright 2009 LPFC (Lars Peter Fournaise Christensen)
                                                   www.bonheur.dk